Click here to search
Dansk version Sitemap Print
 

Efterbilleder

 
 
FORMIDLINGSMATERIALE
til udstillingen
EFTERBILLEDER – FREDE CHRISTOFFERSEN (1919-1987)
17. januar – 28. marts 2004

EFTERBILLEDER OG SYNSEKKO I FREDE CHRISTOFFERSENS SOLMOTIVER
Der er nogle mennesker, der hele livet kredser om et enkelt emne og nægter at slippe det. Måske fordi de ikke kan, eller måske fordi de konstant forsøger at forstå emnet. I de fleste tilfælde er der tale om videnskabsmænd eller forskere, men her taler vi om maleren Frede Christoffersen (1919 - 1987). Hans livslange tilbagevendende emne for maleriske undersøgelser var solen. Gennem mere end fire årtier har han malet den om og om igen. Selv om solen ikke var hans eneste motiv, så var den uden tvivl hans vigtigste. Frede Christoffersen har arbejdet med vedvarende variationer over solmotivet: enkeltsole, sol med drabanter, små og store sole osv. Han brugte sjældent mere end to eller tre hovedfarver, men nuancerede så disse og supplerede med støttefarver. Denne kompromisløse kunstner forblev hele sit liv igennem optaget af solens fascinerende lys og solens evne til at skabe efterbilleder og synsekko. Solen havde en næsten auratisk betydning for Christoffersen, der aldrig blev træt af at afbillede og bearbejde solens stråler. For Frede Christoffersen var solen ikke blot en gul eller orangerød skive, hvis varierende position på himmelbuen lod afgøre, om det er morgen, middag eller aften, solen var derimod et evigt motiv under stadig forandring. Frede Christoffersen stirrede intenst på solen og gjorde den fascinerende opdagelse, at den klassiske gule solfarve kun er én blandt mange andre farver i solens farvespektrum. Denne opdagelse blev grundlaget for Christoffersens kunstneriske praksis, hvori han undersøgte alle de utallige farvevariationer, som solen rummer
.
NATURVIDENSKAB & KUNSTEN
Gennem hele Christoffersens produktion – fra de tidlige værker fra1940ernes midte, hvor Frede Christoffersens inspiration fra Niels Larsen Stevns er særligt tydelig, frem til de senere års naturabstraktioner, hvor farven bærer billedets udsagn – kan man se en indgående interesse for måden, hvorpå vi opfatter lys og farve. Frede Christoffersens fine koloristiske fornemmelser gik nemlig i spænd med en næsten naturvidenskabelig indstilling til maleprocessen. Han opfattede næsten sig selv som en videnskabsmand, hvis opgave det var at kortlægge og analysere solens farvespil. Selvom Christoffersen selvfølgeligt også var interesseret i solens mytologiske betydning og meterologiske funktion, så var det solens evne til at skabe farver, som interesserede ham og bevægelsen over i et abstrakt formsprog skete relativt hurtigt. Solen som motiv var mindre vigtigt end solen som farvekilde og som farvekomposition. Centralt i Frede Christoffersens produktion står de såkaldte 'efterbilleder', hvor solskiven skaber synsekkoer. Efterbilleder er de billeder og farvemønstre, der ganske kort optræder for øjet efter, at man har betragtet solen eller et ‘oprindeligt’ billede. Det vil sige de selvstændige, 'farvede' billeder øjnene uafhængigt af en egentlig ydre sansepåvirkning danner ved betragtning af f.eks. solens lys.
Nogle har svært ved at se efterbilleder, andre næsten forstyrres af virkningen.
I maleriet “Aften” fra 1963 er der et særligt spil mellem to lige store solskiver. Den nederste gule solskive er omgivet af en violet korona, og den øverste violette solskive er omgivet af en gul korona. Korona- og solskivefarverne er komplementærfarver for begge sole, men ‘omvendt fordelt’, og således vil den ene sol med korona være den andens efterbillede”. [Se mere herom i teksten "Aspekter af opfattelse af lys og farve" (Jørn Ankjær Petersen) fra udstillingskataloget “Efterbilleder. Frede Christoffersen (1919-87)”
Kilden til Frede Christoffersens værker – de mange solmotiver – er konkrete iagttagelser af kontrasteffektfænomener – herunder efterbilleder. Han arbejdede bevidst med komplementærfarvens helt særlige virkning i kompositionen. “Når der ligger en mørk violet farve udenom solen, er det, fordi den gulgrønne var så stærk, at den faktisk ikke findes, og for så alligevel at få den virkning, som den havde, så må man bevidst sætte komplementærfarven op.”
Frede Christoffersens værk kan hverken beskrives som spontan-abstrakt eller som konkret, idet Frede Christoffersen gennem hele sit malerliv havde naturen som det altid nærværende udgangspunkt. Farvesensitivitet og analytisk tilgang til motiverne kendetegner hans kunst, hvor solen – og efterbillederne heraf – udgør den vægtigste motivgruppe.
Efterbillederne er som oftest små malerier, hvor det for alvor lykkedes for Christoffersen at komponere et stramt udtryk. Kontrasterne bliver ikke så voldsomme som i de store malerier. De små malerier er mere luftige og musikalske end de store. Alle billederne er dog kendetegnet ved en stram og enkel komposition, dette er tilfældet for både solmotiverne såvel som for de andre motiver.

DET SERIELLE
Det serielle billedprincip spiller en central rolle for forståelsens af Frede Christoffersens arbejdsform. I lighed med f.eks. den franske maler Claude Monet iagttager Frede Christoffersen døgnets og vejrligets betydning for motivets foranderlighed. Her er solen selvsagt central, men også Frede Christoffersens serier af månebilleder er gode eksempler på denne form for motivforfølgelse i alskens lys og vejrforhold.
Selvom Christoffersen ikke var synderligt interesseret i solens meterologiske betydning og derfor ikke som sådan var optaget af de skiftende årstider og dagens forløb, så registrerede han naturligvis solens skiftende farver. Han registrerede, bearbejdede og kondenserede solens farver og noterede sig solens forvandlinger i stadig strøm af malerier. Frede Christoffersen blev aldrig træt af at sanse solens farvepotentiale.

Udarbejdet af museumsinspektør Lise Mortensen

Litteratur:
Max Wilmann: Kompromisløs Kunst IN “City KunstnerArtikler” no. 2, december 2003.
Peter Michael Hornung (ed.): “Ny Dansk Kunsthistorie - Tradition og surrealisme” bd. 7, 1995.
Gertrud Oelsner (ed.): “Efterbilleder. Frede Christoffersen (1919-87)”, udstillingskatalog 2003.


Dette materiale er tænkt som vejledning og inspiration til udstillingen, som kan ses fra den 17. januar – 28. marts 2004. Materialet kan frit hentes via Internettet og er udgivet i et format, der let kan kopieres.

sitelist.html