Click here to search
Dansk version Sitemap Print
 

Lys og Mørke

 
 
F O R M I D L I N G S G S M A T E R I A L E

Til udstillingen

LYS OG MØRKE

Bent Exners smykkekunst

31. oktober 2003 - 4. januar 2004

Dette materiale er tænkt som vejledning og inspiration til udstillingen, som kan ses fra den 31. oktober 2003 til den 4. januar 2004. Materialet kan hentes hjem via Internettet og er udgivet i et format, der let kan kopieres.

INDLEDNING
“Hvis en fingerring er så stor, at den ikke kan komme gennem døren, er den for stor, men ikke før”, er Bent Exner ofte citeret for at have sagt.
Med udstillingen “Lys og Mørke” åbner Vendsyssel Kunstmuseum dørene for en af dansk smykkekunsts største smykkekunsthåndværkere. Et af Vendsyssel Kunstmuseums ansvarsområder er nemlig at varetage og indsamle kunst med tilknytning til egnen, og det er derfor en naturlig del af museets virke og med største fornøjelse, at museet nu viser den herboende Bent Exners smykkekunst.

INTRODUKTION TIL UDSTILLINGEN
Bent Exner (f. 1932) er udlært guldsmed. Han bestod med sølvmedalje. Han har desuden læst teologi i en kortere periode ved Aarhus Universitet og er den eneste danske guldsmed, der modtager Statens Livsvarige Kunstnerydelse. Bent Exner er således en af Danmarks mest respekterede og beundrede kunsthåndværkere. Bent Exner er meget inspireret af kristendommen, og hans smykker har ofte forskellige religiøse motiver eller betydninger. Et Exner-smykke er derfor ikke kun et hverdagssmykke. Ind imellem er der næsten både i størrelse og i motivet religiøse under (eller over)- toner. Bent Exner sagde i åbningstalen til udstillingen “Lys og Mørke”, at vi har et “naturligt behov for det irrationelle”. Og det kommer til udtryk både i hans smykker, og i de kirkeudsmykninger, som han har lavet. Exner interesserer sig således for det irrationelle og det religiøse, og hans smykker er ikke hverdagsobjekter. Man kan sige, at Exner derved gør en dyd ud af en nødvendighed: smykker gør nemlig i princippet ingen gavn, de er ikke til nytte, og vi har i den forstand ikke brug for dem, men alligevel elsker vi, at smykke os med dem. Glansen og måden, det er muligt at forarbejde guld på, imponerer os. Og det imponerer også Bent Exner: “Hvis smykket laves uden tanke for, at det skal bæres af en bestemt person, kender fantasien ingen grænser”. Og det gør fantasien nogen gange ikke i Bent Exners smykkekunst.

Udstillingen viser smykker fra alle Bent Exners perioder. Exners produktion spænder vidt, og udstillingen viser således et bredt udsnit af de helt små smykker til modeller af de op til 15 meter høje skulpturer i jern og stål. Exners arbejde er respekteret i vide kredse, og han har bl.a. løst flere opgaver til Det Danske Kongehus. Et af hans særkender er, at han som en af de få i landet behersker den særlige forgyldningsteknik: lueforgyldning. Bent Exner er en særegen kunstner. Han har altid arbejdet som selvstændig og er fuldstændig kompromisløs i sit arbejde med det tusindårige gamle guldsmedehåndværk.

Udstillingen inkluderer både Bent Exners smykker og hans kirkekunst. Udstillingen er bygget op i tre sektioner: en retrospektiv afdeling med smykker overvejende i privateje, en afdeling med nyere værker tilhørende kunstneren, samt en afdeling med udvalg af Bent Exners kirkeudsmykninger. Desuden rummer udstillingen et mindre afsnit med modeller, skitser og fotos.

Gennem hele Bent Exners produktion har naturen været en vigtig inspirationskilde: de store vidder, det voldsomme hav, de vindblæste træer og naturens svungne linjeforløb. Men i hans arbejde er det også muligt at spore en inspiration fra naturens modpol, nemlig kulturen i betydningen det menneskeskabte i naturen; de indgreb i naturen, der ønsker at ordne og strukturere den. Det skulpturelle i smykkerne er således ofte inspireret direkte fra f.eks. en højspændingsmasts grafiske linjeforløb set op mod en nordjysk og dyster himmel, eller tørverækkerne i Vildmosen lige udenfor Bent Exners hjem.

Udover opdelingen mellem smykkekunst og kirkekunst kan man dele Bent Exners produktion op i to perioder: den geometriske og den organiske. Den geometriske periode var den tidlige periode, mens den senere periode er den organiske. Hans tidligere arbejde var kendetegnet ved strenge geometriske og enkle former, mens han i sit senere arbejde har bevæget sig over i organisk inspirerede former, der næsten tenderer til at blive helt barokke.

FRA GEOMETRI TIL ABSTRAKTION
De geometriske smykker i Bent Exners tidlige produktion mimer naturens fraktaler. De er bygget op om symmetri og gentagelser. De er som stærekasser eller højspændingsmaster, der rytmisk tegner et mønster på himlen. Eller de er som tørverækkernes bølgende og uendelige former, de tørverækker Exner kigger på, så snart han træder udenfor sin dør. Inspirationsgrundlaget i Exners tidlige smykker er den menneskelige strukturering af naturen, den orden mennesket forsøger at sætte naturen ind i, de geometriske mønstre der opstår i mødet mellem menneske og natur. Matematikkens grundformer svejses sammen igen og igen.
De sene smykker er langt mere svungne og organiske. Abstraktionen og fantasien vil tilsyneladende ingen ende tage. Skal der laves en ring, der viser slyngende organiske former, laves den ikke med svejsninger som i den geometriske periode, nu laves den i én lang tråd, eller ét langt stykke guld. De senere smykker fremstår derfor umiddelbart meget mere følelsesbetonet, det er som om, smykkerne har udviklet sig fra de hårde til mere bløde former.

Med billedkunst er det ikke altid det vigtigste om kunstneren er en god håndværker, men med kunsthåndværk er det afgørende. Vi vil kunne se, om det er dygtigt lavet, og i oplevelsen af kunsthåndværket beundrer vi håndelaget mindst lige så meget, som vi beundrer det færdige produkt.

KIRKEKUNSTEN
I mange år har Bent Exner samarbejdet med Nationalmuseet om restaurering af rigets gamle kirkesølv, og i det arbejde har Exner oparbejdet en imponerende færdighed i lueforgyldningens teknik. Han har foretaget utallige restaureringer af alterkalke, der lueforgyldes efter gamle forskrifter. I modsætning til den galvaniske forgyldning, der er både nemmere, billigere og blankere, men ikke så holdbar, er lueforgyldningen en langt mere holdbar, men også langt mere krævende håndværksmæssig opgave. Exner legerer finguldet med kviksølv til guldamalgam, således at guldamalgamet får en pastaagtig konsistens, der siden smøres på det område, der skal forgyldes. Kviksølvet dampes bort med en lue, og tilbage er en mat overflade af guld, der poleres skinnende med et blankt stykke stål. Stålet hærder guldet, således at det igen kan holde i flere hundrede år. En teknik Bent Exner er den eneste i landet, der mestrer.

Udstillingen “Lys og mørke” kan ses som en rejse gennem Bent Exners smykkekunst, fra geometri til abstraktion. Men den kan også ses som en tour de force gennem nogle af guldsmedekunstens sværeste teknikker. Den viser samtidig også, hvordan problemet omkring kirkeudsmykninger kan løses uden at gå på kompromis med kirken eller kunsthåndværket.

God fornøjelse.

Litteraturliste:
Bent Exner Smykker, Udstillingskatalog fra Galerie Asbæk, 1984.
Wivel, Ole (red.): Guldsmeden Bent Exners smykke- og kirkekunst, 1996.
Gravgaard, Anne-Mette (red.): NY kunst i gamle kirker, 1995.
Dybbro, Inge (red.): Guldsmeden Bent Exner, udstillingskatalog fra Kastrupgaardsamlingen, 2001.
Kunst & borger, temanummer Bent Exner, 15. udg. 1999.
Engel, Ulla: Exner – Kunst og Håndværk i 50 år

 

sitelist.html